Midtsverige - lej attraktive sommerhuse til rimelige priser hos dansommer
Midtsverige venter med enestående kultur og natur. Den centrale del af Sverige byder på ødemark, gamle byer, farverige skikke og historie. Lej sommerhuse i Midtsverige hos dansommer.
Hos dansommer finder du et stort udvalg af sommerhuse - i Midtsverige eller andre skønne steder i Sverige. Vi har sommerhuse for enhver smag, der passer til ethvert budget.Sommerhus i Midtsverige
Midtsverige er landets hjerte, der banker vitalt og sprællevende. Regionen rummer bla. hovedstaden Stockholm og byder på et spændende miks af byliv, kultur og natur. Her er der gode muligheder for at holde en uforglemmelig ferie.
dansommer har masser af dejlige sommerhuse og ferieboliger til leje i Midtsverige - af alle slags. Uanset om I foretrækker maleriske ødegårde, overdådige luksushuse eller mere enkelt indrettede hytter, kan vi hjælpe jer med tag over hovedet under ferien i det centrale Sverige.
Efter svenske forhold er Midtsverige et tæt befolket område, hvor store byer og hyggelig småbyer byder på masser af oplevelser indenfor kort afstand. Efter centraleuropæiske forhold dækker regionen et enormt område, hvor moderne byer ligger midt i den uberørte vildmark. Under alle omstændigheder er der aldrig langt til naturen i broderlandet, uanset hvor I befinder jer.
I landets centrale del finder man både Dalarne, Värmland og Sörmland og byer som Stockholm, Uppsala og Sigtuna med en lang historie bag sig. Regionen bugner af historiske og kulturelle mindesmærker og seværdigheder, slotte, herregårde og monumenter - der alle fortæller om fortiden som europæisk stormagt. Her er lagt op til en spændende ferie for hele familien.